Privatlivspolitik

Opdateret den 11. oktober 2023

1. INDLEDENDE

Blue Automotive Sales ApS (”BAS”) indgår samarbejde med dig på baggrund af en dybdegående individuel screening. Screeningen tager udgangspunkt i dig og din virksomhed.

Hos BAS respekterer vi dit privatliv og er forpligtet til at beskytte fortroligheden af dine personlige oplysninger, samt beskytte dine rettigheder til en retmæssig behandling af dine oplysninger.

Nærværende privatlivspolitik vil blive revideret løbende for at skrive et højt beskyttelsesniveau og overholdelse af databeskyttelseslovgivningen.

Ved at læse nærværende privatlivspolitik, kan du få information om, hvordan vi hos BAS behandler dine personoplysninger. BAS’ behandling og opbevaring af dine personoplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og udgør rammerne for vores behandling af personoplysninger.

Vi indestår for beskyttelsen af de oplysninger, vi indhenter og behandler om dig.

2. HVORFOR INDHENTER VI OPLYSNINGER OM DIG?

Vi har behov for at kommunikere med vores samarbejdspartnere, for at opretholde samarbejdsforholdet. Herigennem kan vi behandle oplysninger om CVR-nummer, navn(e), adresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende.

BAS ønsker at sikre en høj grad af databeskyttelse, hvorfor vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer beskyttelse af dine personoplysninger. Vi har gennemført organisatoriske tiltag ved at udarbejde både interne databeskyttelsesprocedurer. For at sikre overholdelsen af gældende procedurer og beskyttelse af dine oplysninger, fører BAS regelmæssigt kontrol af efterlevelsen af disse. Vi tager alle de nødvendige skridt for at sikre et effektivt sikkerhedsniveau i organisationen til beskyttelse af dine personoplysninger og andre fortrolige oplysninger.

3. HVILKE PERSONOPLYSNINGER BEHANDLER VI OM DIG?

Behandlingen af dine personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen (”GDPR”) databeskyttelsesloven (”DBL”).

Hos BAS forstår vi begrebet “Personoplysninger” i henhold til GDPR og DBL. Heri defineres personoplysninger, som ”enhver form for information, der kan relateres til en identificeret eller identificerbar fysisk person (”registrerede”)”.

Personoplysninger dækker følgende 4 typer af oplysninger:

  1. Almindelige (ikke-følsomme) personoplysninger
  2. Særlige kategorier af (følsomme) personoplysninger
  3. Oplysninger om strafbare forhold
  4. Fortrolige oplysninger

Ved almindelige (ikke-følsomme) personoplysninger forstås blandt andet, en identificerbar fysisk person, der kan identificeres direkte eller indirekte, navnlig ved navn, CPR-nummer, adresse, telefonnummer, alder, køn mv.

Ved særlige kategorier af (følsomme) personoplysninger forstås blandt andet oplysninger såsom kontonummer, ID-nummer, lokaliseringsdata, onlineidentifikator eller et eller flere faktorer, der er særlige for en persons fysiske, økonomiske eller sociale identitet.

Ved oplysninger om strafbare forhold forstås oplysninger om overtrædelse af lovgivning og andre sanktioner.

For så vidt angår fortrolige oplysninger, er der tale om en kategori af personoplysninger, der ikke særskilt nævnes i persondataretten. Der er imidlertid særlige beskyttelsesbehov for disse personoplysninger. Et eksempel på fortrolige oplysninger kan være CPR-nummer.

Som kunde hos BAS behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Adresse på virksomheden
  • Telefonnummer
  • E-mail(s) på medarbejdere
  • CVR-nummer (medmindre ejeren af CVR-nummeret driver sit selskab som personselskab)
  • Økonomiske forhold i relation til samarbejdet
  • Betalingsoplysninger

Det kan forekomme, at dine personoplysninger bliver underlagt en behandling, der er lovpligtig efter Hvidvaskloven. Dette kan f.eks. være undersøgelsespligten i Hvidvasklovens § 25, som foreskriver, at vi som finansiel udlånsvirksomhed er forpligtet til at undersøge usædvanlige transaktionsmønstre, som kan give anledning til en underretning af National enhed for Særlig Kriminalitet efter Hvidvasklovens § 26. I et sådant tilfælde, vil du ikke blive underrettet om den pågældende behandling af BAS.

4. KOMMUNIKATION MED POTENTIELLE SAMARBEJDSPARTNERE

Har du spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, er du altid mere end velkommen til at kontakte os via kontakt@blueautomotive.dk

Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.

Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, e-mail, telefonnummer.

5. RETSGRUNDLAG FOR BEHANDLINGEN AF DINE PERSONOPLYSNIGNER

Hos BAS behandler vi dine personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningen (”GDPR”) og databeskyttelsesloven (”DBL”). Heraf følger, at vi kan behandle dine personoplysninger lovligt i følgende tilfælde:

  • Samtykke til behandlingen efter GDPR art. 6, stk. 1, litra a
  • Opfyldelse af kontrakt efter GDPR art. 6, stk. 1, litra b
  • Overholdelse af retlig forpligtelse efter GDPR art. 6, stk. 1, litra c
SAMTYKKE TIL BEHANDLING

Samtykke efter GDPR art. 6, stk. 1, litra a skal forstås i overensstemmelse med kravene herom i GDPR art. 4, stk. 1, nr. 11. . Det vil sige, at et samtykke er enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra dig, hvorved du ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at dine personoplysninger gøres til genstand for en behandling af BAS.

Hvis du har søgt om et job hos BAS, vil vi behandle dine oplysninger i rekrutteringsøjemed. Du blive informeret om denne behandling, når vi kvitterer for modtagelsen af ansøgningen. I denne kvittering bliver du oplyst om, at dine oplysninger vil blive opbevaret i 6 måneder, hvis ikke du tilbydes stillingen. Du oplyses også om, at du har mulighed for at trække samtykket til denne opbevaring tilbage. Din oplysninger bliver behandlet med henblik på fremtidige ledige stillinger.

OPFYLDELSE AF KONTRAKT

Dette retsgrundlag efter GDPR art. 6, stk. 1, litra b finder anvendelse, når vi behandler dine personoplysninger med henblik på at håndtere rammeaftalen, som du har indgået med os, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.

OVERHOLDELSEN AF RETLIGE FORPLIGTELSER

Dette retsgrundlag efter GDPR art. 6, stk. 1, litra c finder anvendelse i tilfælde, hvor vi er forpligtet til at overholde bestemt europæisk og/eller dansk lovgivning. Når du indgår aftale med os, kan det derfor forekomme, at dine personoplysninger bliver gjort til genstand for en behandling, som er hjemlet i en retlige forpligtelse. Det kan f.eks. være undersøgelsespligt i hvidvaskloven. Lovgivning, som danner grundlag for behandlingen af dine personoplysninger, er blandt andet bogføringsloven, Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvilket retsgrundlag vi anvender til behandlingen af dine personoplysninger. Du kan fremsende en forespørgsel til os via kontakt@blueautomotive.dk.

6. FOR DIG, DER BESØGER VORES HJEMMESIDE

En cookietilladelse er et samtykke til, at vi f.eks. må anvende og indsamle din IP-adresse og oplysninger om din adfærd på vores hjemmeside. Formålet med at indsamle sådanne oplysninger er, at kunne annoncere tilpassede reklamer, optimere hjemmesiden og til analytiske formål. Du kan altid omkostningsfrit tilbagekalde en cookietilladelse. Derudover kan du også selv skjule vores annoncer.

Retsgrundlaget for denne behandling er samtykke efter GDPR art. 6, stk. 1, litra a og BAS’ legitime interesse efter GDPR art. 6, stk. 1, litra f i at føre statistik over brugen af vores hjemmeside, at optimere driften og markedsføre os.

En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg hos os på blueautomotive.dk. Det vil variere, hvor længe en bestemt cookie vil blive opbevaret på dine enheder og browsere. Ved udløbet af en cookies løbetid, vil denne automatisk blive slette på din enhed og browser. For en nærmere beskrivelse af en cookies levetid, kan du åbne cookie-indstillinger i nederste venstre hjørne. Her kan du se levetiden af vores cookies.

7. VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand.

8. PROFILERING OG AUTOMATISK AFGØRELSE

Der foretages ikke profilering eller automatisk afgørelse. Alle samarbejdspartnere screenes manuelt af medarbejderne i BAS.

9. DINE RETTIGHEDER SOM REGISTRERET

Du har som registreret en række rettigheder i henhold til GDPR. Disse rettigheder udgør:

  • Retten til at få indsigt i behandlingen af dine personoplysninger
  • Retten til berigtigelse af dine personoplysninger
  • Retten til sletning af dine personoplysninger
  • Retten til begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger
  • Retten til dataportabilitet
  • Retten til indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger
  • Retten til ikke at blive gjort til genstand for en automatisk afgørelse

Hvis du vil læse mere om dine rettigheder efter GDPR, kan du finde mere på Datatilsynets hjemmeside: Hvad er dine rettigheder (datatilsynet.dk).

Vi besvarer en anmodning vedrørende dine rettigheder hurtigst muligt og ikke senere end 30 dage efter modtagelsen.

10. OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe de er nødvendige for opfyldelse af formålene, der danner grundlag for behandlingen af dine personoplysninger.

Vi opbevarer dine personoplysninger i mindst 5 år efter en forretningsforbindelses ophør eller gennemførelsen af en transaktion, hvis dette er påkrævet efter reglerne herom i Hvidvaskloven.

BOGFØRING

Vi skal gemme alle regnskabsbilag efter bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse.

Vi opbevarer disse oplysninger i 5 år efter regnskabsårets afslutning. 

11. DATAANSVARLIG OG KONTAKTOPLYSNINGER

Blue Automotive Sales ApS (CVR.nr.: 43222015) er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Blue Automotive Sales ApS kan kontaktes på følgende:

Adresse: Nørreport 26, 3. sal, 8000, Aarhus C.                    

E-mail: kontakt@blueautomotive.dk 

12. KLAGE OVER VORES BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Ønsker du at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan dette ske til:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

E-mail: dt@datatilsynet.dk.

Rul til toppen